Bunken er blevet lidt stor ! Kan I hente affaldet hos mig - og måske rydde lidt op ?
Ja, så gerne ! Ring til Kjeld 40431770, så stiller han en pris.
Får du noget til gengæld for din omtanke og dit affald ?
JA !
Vi modtager GRATIS - akkurat som på kommunens pladser - og uden tilskud/betaling fra det offentlige ! Hvis vi får meget bio-affald, kan kommunen måske reducere på taksterne over ejendomsskattebilletten ?? Herudover indlagrer vi i længere tid CO2-indholdet i dit affald ind i dyrket lerjord.
Hvad er ideen ?
Konceptet går ud på:
-
At beholde en større del af naturlige ressourcer her hos os i lokalområdet og indbringe dem i agerjord, hvorved en masse CO2 fjernes fra atmosfæren. Se en tankevækkende artikel her.
-
Bringe opsamlede organiske værdier/affald mest muligt rå og uforarbejdet ind i (leret) agerjord. I modsætning til f.eks. kompost, der indebærer betydelige ressource-forbrug, når vi taler om større mængder fremstillet på større anlæg. Herunder fossil energi (CO2).
-
I kompostens fremstillingsproces dannes en del varme, der forsvinder ud i den blå luft. Kompostering afgiver metan-gas til luften. Metan er en stærkere klima-gift end CO2 ( målt pr molekyle og gældende over 10-20 års betragtning). Se om metan.
-
Kompostens gode virkning på jordstrukturen (lerjord) antages aftage hurtigere end ved mere råt materiale, idet nedbrydningen af partikler i kompost allerede er godt igang ved indlægningen i lerjord. Det antages, at den kulstoflagrende effekt (CO2-reduktion i atmosfæren) øges ved indbringning af organisk materiale i rå tilstand. (Jeg er ikke nået helt til bunds i tjek på disse antagelser. CO2 er en kompleks sag, selvom molekylet i sig selv er ret simpelt).
-
Kunne jeg da ikke bare få en masse kompost fra Glansager ? Nej ! Da der skal tilføres over mange år og mængden måske skal være 40 ton/hektar hvert år, så ville jeg tømme gårdens pengekasse ud til transportomkostninger. Så nej. Istedet håber vi på samarbejde og levering fra lokale - små som store.
-
Vidste du: 40 ton kompost på 1 hektar fylder ca. 7 mm i højden og regnes til at kunne dække 1 års behov for fosfor. Vil du ændre jorden mærkbart, så skal du udbringe sådanne mængder i mange år
-
Mindre transport og håndtering i det samlede system, lavere affaldsafgifter i kommunen (?), og vi udsætter kun materialet for minimal behandling, så vi lige netop kan håndtere det i markdriften.
-
I forhold til komposterings-metoder forventes vor metode at forbruge færre ressourcer, give forlænget lagring af CO2 samt forlænget forbedring af jordstruktur (fødeproduktion). Og det uden øget brug af kvælstof og fosfor !
-
Men lad os så lige spise lidt brød til - se at det hele nu også kommer til at fungere - og afkaste de miljø- og landbrugsmæssige forbedringer over en længere årrække ?! Og at gården vil blive ved at investere penge i og for fremtiden.
Se mere om humus
Mangler I noget ?
Mangler en "voldsom maskine" til at kvase grene og rødder. Det er dyrt kram. En almindelig flishugger har ikke kapacitet, kræver meget arbejde og neddeler for fint. Hvad kan findes mon ?
Større grene og rødder skal jo neddeles. Vi regner med i markens dyrkning at kunne håndtere stykker med længde på op til 35 cm. Har ikke fundet det rigtige maskineri til en pris vi synes vi har interesse i at betale. Så i første omgang prøver vi nok leje en stærk slagleklipper, og så bruge lidt ekstra arbejdstid.
Hvis projektet skal bide sig fast er det dog klart, at det hele er nødt til at "få et vist industrielt tilsnit". Vi er selvfølgelig spændte på, om der er nok, som vil komme ind med have park affald eller andet godt organisk materiale.
Der er en række småting. Kommer henad vejen. Får du ideer eller kendskab til noget vi måtte kunne bruge, så ring gerne Kjeld 40431770
Findes der noget bedre end at røre ved sådant perfekt stof til CO2-lageret og strukturforbedring ??? Biledet viser en mile på Glansager. Neddelt og sorteret grov-affald, som er gjort klar til begynde komposteringsproces.
"ProjectZero" - hvordan har jeres nye koncept for det biologiske-affald det med det ?
Aaaj....altså, hvor er vi så glade for, at spørgsmålet kom !
Vi har stor enighed om og respekt for planen og den megen ildhu. Og - oveni - så både håber og tror vi vort forsøg på nyskabelse i organisk affaldshåndtering faktisk vil vise sig at være
en berigelse til ProjectZero fra en for de fleste nok ukendt/uventet kant !
-
Vort koncept bruger meget lidt CO2 i processen
-
Vort koncept sikrer en betydelig og mere langvarig lagring af CO2 (og en række næringsstoffer) i dyrkningsfladen. Vi fjerner fra atmosfæren.
-
Vort koncept øger ved sin jordforbedrende effekt plantevækst og fødeproduktion fra dyrkningsfladen, uden stigning i tilførsel af koncentrerede næringsstoffer.
I ProjectZero forholder man sig i skriftlige redegørelser til fødevare-elementet i kommunen.
Hvis ikke du kender den her:
"Handleplan for fødevarer 2019-2021" så læs.
Når du har læst, så forstår du nok, hvorfor vi på gården siger: Sådan nogen som os bioaffald-folk Lysabild var der slet ikke tænkt på ?! Vi kan bare det med at flytte på C2. Istedet kører man på CO2 alt til kommunale pladser, og vor jord herude ser aldrig mere til de borttransporterede og nu forsvundne værdier.
I handleplanen er vi kontormæssigt fint nævnt, som dem der laver de fint omtalte lokale fødevarer, som mange tror har et bedre CO2-indhold. Og jeg vil tilføje: Vi gør det på store tonnager. Det er vore kulstofhungrende dyrkningsflader, der mætter de mange verdensborgere i det daglige.
Det er derfor os, der virkelig i bioaffalds-metodikken kan røre ved CO2-placeringen. ! Det er ikke de små men lækre lokalvare-måltider på restauranten i Sønderborg.
Hvis vort eksperiment skal lykkes, kræver det måske kun, at alle der har noget affald at give os - gør det !
Vi kunne nok have søgt støtte til vort projekt, har nogen sagt. Vi har valgt hoppe lige ud i det med benene samlet. Bange var vi for, at store planer og tilskudsarbejde ville gøre os så trætte, at der ikke ville være nok kræfter og tid tilbage til selve affaldspladsens realisering. Man ved aldrig - sidenhen kunne vi måske få brug for opbakning til visse forhold.
Fik du læst kommunens handleplan ? Føler du dig nu tilpas rustet til at kunne formulere et nyt afsnit ind i kommunens "Handleplan for fødevarer" ?
HAR I SÆRLIGE UDFORDRINGER MON ?
-
-
Kun een ting har vi et frygtsomt - omend også spændt - forhold til: Truslen fra ukrudt ! Med rå affald kommer nyt spiringsdygtigt ukrudtsfrø. Idag har vi forholdsvist godt styr på arter og mængde og kan DERFOR dyrke fremavl og special-afgrøder (græs- og spinatfrø). Idag er vi bl.a. fri for græsset agerrævehale og næsten også for væselhale. UKRUDT ANSER VI AT VÆRE DET FORHOLD, DER HAR TUNGEST POTENTIALE TIL AT KUNNE STOPPE HELE KONCEPTET hos os ! Men vi har mod på at vove pelsen i et forsøg.
-
-
Vidste du, at i agronomien bruger kan man nogen gange denne definition: Ukrudt er en enhver plante, der er på det forkerte sted, det forkerte tidspunkt ! Ingen arter er er i sig selv forkerte. Kun et spørgsmål om hvor de er hvornår.
-
-
Forskellen mellem vort kommende arbejds- og ressourceforbrug og affaldets (langsommelige) værdi er overordentlig svært at estimere forud. Derfor kalder vi det her et forsøg !
-
-
Vi er meget afhængige af, at mange har lyst til at være med og indleverer deres affald på vor plads. Hvis mængden bliver for lille, kan vi ikke gøre det rationelt nok. (På den anden side må det dog heller ikke gå ud over f.eks. Skt.Hans-bålet i Hummelvig). Sagt på en anden måde: Hvis mængden bliver stor nok, er der en chance for, at den nye metode vil vise sig også forretningsmæssig bæredygtig. Vi må se !
-
-
Alt maskineriet er bestemt ikke gratis. Prøv at tænk på hvad der skal til, og find priserne op på nettet. For at holde os nogenlunde i bunden på investeringer har vi selvfølgelig måttet forsøge købe brugt og billigt. Blandt andet ved i længere tid overvåge internet-auktioner og slå til, når tingene ikke lige blev budt for højt op.. Det grej vi har købt tænker vi skal en tur gennem gårdens værksted styk for styk. Det vil også skabe lidt mere "arbejdspladser" på gården og vi kan godt li' det. Men først startes altså op med en foreliggende skrækkeligt udseende bestykning. Et godt grin er godt for sjælen ! Lad det være en del af belønningen til vore flinke leverandører !
-
-
Den mest vigtige og på de fleste måder dyreste maskine har vi ikke styr på: NED-DELEREN. MASKINEN DER KAN SLÅ AFFALDET TIL STORE STYKKER PLUKFISK. Vore plukfisk skal være store stykker. Det er en del af det nye. Størrelser som stort flis og opefter til omkring 35 cm i længden vil være fint.
-
En flishugger er ikke det der skal til. Den og dens arbejde er for dyrt i forhold til kapacitet ! Det fine arbejde - den godtnok kan lave - har vi sletikke brug for i vor nye metode, der jo netop skal rumme et potentiale for miljømæssigt mere bæredygtig håndtering af affaldet. Måske du finder et forslag til os ??? Ring da meget gerne 40431770.